Dygtige medarbejdere er vejen til tilfredse kunder
– Der er kamp om dygtige medarbejdere, og det har der altid været. Kompetencer er nøgleordet hos Aalborg Maskinfabrik. Vi vægter højt at udvikle vores medarbejdere inden for alle vores kernekompetencer. Men at være dygtig handler ikke kun om faglige kompetencer. Det handler også om at kunne forstå og tilpasse løsninger til kundernes behov, siger Kim Palsgaard Thomsen, Direktør for Aalborg Maskinfabrik.
– Engagerede og dygtige medarbejdere er det vigtigste aktiv, fordi det i sidste ende giver tilfredse kunder. Det er vigtigt for os, at vores medarbejdere har en høj grad af omstillingsparathed. Markedet ændrer sig konstant, og vi skal være i stand til at følge disse ændringer og samtidig følge markedets og kundernes udvikling, forklarer Kim Palsgaard Thomsen.
Lasse er montør og arbejder hos Aalborg Maskinfabrik. Han startede som fejedreng hos Aalborg Maskinfabrik i en alder af 13 år. I 2015 startede Lasse på EUX (på en kombineret erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse), og sidste sommer blev han så udlært kleinsmed og erhvervsfaglig student. Lasse har sin gang på værkstedet og som udekørende montør hos vores kunder. Herudover er Lasse er fast ’mand’ på holdet hos Rold Savværk A/S i spidsbelastningsperioder eller når én af deres egne smede har fri eller ferie.
Lad os tage en snak
Vores erfarne team af eksperter er klar til at rådgive og hjælpe med at finde den rigtige løsning til dit projekt.
Udfyld formularen nedenfor og vi kontakter dig hurtigst muligt. Find alle vores kontaktoplysninger her.